Go Back

Vintersalat med bagt rødbede og sød kartoffel

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 90 g. spinat skyllet
  • 0,75 dl quinoa
  • 1 dl edamame bønner fra frost
  • en stor rødbede ca. 330 g.
  • 2 små søde kartofler ca. 260 g.
  • 3 spsk. olie
  • 1 tsk. cayenne* (se note)
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 spsk. oregano
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl valnødder
  • 1/2 pakke fetaost** fra Violife (se note)
  • denne dressing***

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skræl rødbeden og vask blot sød kartoffel. Skær dem i mundrette bidder og læg dem herefter over på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Læg dem hver for sig, da rødbede måske skal have lidt længere tid end sød kartoffel. Drys krydderierne og salt udover bagepladen og hæld 2 spsk. olie på rødbede og 1 spsk. på sød kartoffel. De skal bages i ovnen i ca. 45 minutter og er færdige, når de er bløde og lidt mørke i kanterne.
  • Tilbered dressingen, så den kan stå på køl. Kog quinoa som anvist på pakken og rist valnødderne på en pande (uden olie). Hold godt øje med dem! De skal blot blive lidt mørkere.
  • Hak spinat fint og læg det i en stor skål. Skyl edamame bønnerne i varmt vand og lad dem tørre. Bland dem sammen med spinaten.
  • Når rødbede og sød kartoffel har været i ovnen, skal de køle af i 5-10 minutter. Herefter tages de i skålen med spinat. Tilsæt også alle de andre ingredienser (fetaosten smuldres i). Gem eventuelt lidt dressing, som kan hældes over salaten, når den skal serveres.

Noter

*Du kan selv bestemme hvilke krydderier, der skal på rødbede og sød kartoffel. Dette var bare dem jeg brugte.
**Du kan købe fetaosten i Irma.
***Denne dressing