Go Back

Cremet broccolisuppe

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 0,5 løg hakket
  • 2 fed hvidløg hakket
  • 1 spsk. olie
  • 0,5 broccoli hoved skåret i mindre stykker
  • 0,5 squash skåret i mindre stykker
  • 1 gulerod skåret i mindre stykker
  • 2 mellemstore kartofler skrællet og skåret i mindre stykker
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 dl gærflager
  • 1 dl hvide bønner
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Topping:

  • 2 dl broccolibuketter
  • 2-3 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. olie

Sådan gør du

Suppen:

  • Varm en gryde op til middel varme med olie og tilsæt løg, hvidløg, squash, gulerod og kartofler. Steg det indtil det har fået lidt farve.
  • Tilsæt broccoli og grøntsagsbouillon og lad det koge op. Lad det koge indtil grøntsagerne er bløde. Det tager 10-15 minutter.
  • Tilsæt de kogte grøntsager, citronsaft, gærflager, hvide bønner, salt og peber og evt. en smule af kogevandet i en blender. Blend det hele sammen, indtil det har en cremet tekstur uden klumper.

Topping:

  • Varm en pande op til middel varme med olie og sojasauce på. Tilsæt broccolibuketterne og lad det stege i cirka 5-7 minutter.
  • Server suppen i to skåle og pynt med den stegte broccoli. Velbekomme!