• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Mad med god samvittighed

  • Velkommen!
  • Opskriftindeks
  • Hjem
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Instagram
    • YouTube
Du er her: Hjem » Velkommen!

Velkommen!

Velkommen til et forum med god samvittighed! Her finder du lækre plantebaserede opskrifter til både krop og sind. Vi er to søstre på hhv. 21 og 25 år, der for knap tre år siden begav os ud på en grønnere rejse. Det hele startede med, at vi udfordrede hinanden ved, at vi skulle undgå at spise kød i en uge. Kort fortalt blev vi efterfølgende så fascinerede og interesserede i at spise mere plantebaseret, at vi valgte at blive vegetarer. I cirka et års tid spiste vi vegansk, når vi lavede mad derhjemme til os selv, og vegetarisk, når vi var ude at spise med andre. I denne periode læste vi meget om plantebaseret kost, så mange dokumentarer og fandt inspiration fra andre plantespisere. Derfra opnåede vi meget ny viden og fik et helt nyt syn på kost, sundhed og dyrevelfærd samt, hvordan vi kan passe på miljøet. Vi valgte derfor at spise udelukkende vegansk, for hvorfor gå på kompromis med ens værdier for andres skyld? Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var svært at tage det skridt, for når du ved, hvad du står for, kan ingen vælte dig! 

Foto taget af Jenny Amdi.

For os har vores valg om at spise vegansk aldrig føltes som en restriktion, men nærmere som en eksplosion af fantastiske smage og nye måder at lave mad på. Vi har, uden tøven, aldrig spist så lækker mad, som efter vi begyndte at spise plantebaseret. Når vi har lavet mad til familie, venner og bekendte, er vi ofte blevet spurgt om opskriften, og derfra fik vi ideen til at skabe vores eget univers med opskrifter for at sætte vores præg på den veganske udvikling og inspirere flere mennesker til at spise grønnere, selvfølgelig uden at gå på kompromis med madglæde, smag og tilfredsstillelse.

Foto taget af Jenny Amdi.

Vi har så længe, vi kan huske tilbage, haft en stor interesse for at lave mad – hvilket nok kommer fra vores fars side af, da vores mor hader at lave mad – men de sidste to år har vi fået endnu mere glæde ved at lave mad, da vi føler, at vores smagsløg er blevet ”genfødt”, og alle vores yndlingsretter har skullet opleves på ny. Vi er også blevet overraskede over, hvor mange kvaliteter bare én grøntsag kan have, og WOW hvor skal I glæde jer til at følge med, hvis I ikke allerede gør det! 

Primary Sidebar

Velkommen til vores veganske univers, hvor god samvittighed, nydelse og balance er i fokus. Vi hedder Emma Sofie og Laura og er et søskendepar fra København på hhv. 21 år og 25 år. Vi har en stor passion for den veganske livsstil og madlavning og ønsker gennem denne blog at vise jer, hvor nemt og lækkert det kan være at spise vegansk samtidig med, at man gør noget godt for sig selv og sine omgivelser.

Copyright © 2022 Mad med god samvittighed on the Foodie Pro Theme