• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Mad med god samvittighed

  • Hjem
  • Opskriftindeks
  • Anbefalinger
  • Ugen der gik
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Instagram
    • YouTube
Du er her: Hjem » Alle opskrifter » Saltet karamel sauce

Saltet karamel sauce

4. november 2019 4 Comments

Lækker, rig, cremet, tyk, fløjlsblød og klistret vegansk saltet karamelsauce. Behøver vi at sige mere? Det er ikke til at forstå, at den kun består af 4 ingredienser, når den smager SÅ godt. Faktisk er den bedre end nogen anden, vi har smagt før. Den er let at lave, den er billig og består af få ingredienser, de fleste har hjemme i køkkenskabene. 25 minutter tager det cirka at tilberede, og så har du den lækreste saltede veganske karamelsauce. Den er endnu bedre, når den har samlet sig lidt i køleskabet. Den kommer man helt sikkert til at lave mere end én gang.

Kokosmælken hjælper til, at karamellen bliver tyk og cremet. Brun farin giver den søde smag sammen med vaniljesukker. Saltet højner alle smagene. Tilsammen komplimenterer disse lette ingredienser bare hinanden umådeligt godt. Det forvandler sig sammen til en karamel, der både er sød og saltet (og meget vanedannende) og som smager helt fantastisk.

Forkæl dig selv og brug den på din havregrød, yoghurt, kage, is, pandekager, frugt, i varm kakao eller bare spis nogle skefulde af den lige fra bøtten. Mulighederne er mange! Lad os bare sige, at det i hvert fald ikke bliver svært at finde ud af, hvad man kan bruge den til. Den passer nemlig til det meste.

Udskriv Pin
5 fra 1 stemme

Saltet karamelsauce

Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 1 glas

Ingredienser

  • 1 dåse fuldfed kokosmælk
  • 150 g. brun farin
  • 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 1-2 tsk. salt

Sådan gør du

  • Tilsæt hele kokosmælken, brun farin og vanilje i en gryde og bring det i kog.
  • Skru ned for varmen, når det koger og lad det småboble i 20-15 minutter, hvor der røres rundt i blandingen cirka hvert 5. minut.
  • Tag det herefter af varmepladen og lad det stå og køle af. Tilsæt også salt.
  • Når den er kølet af, tilsættes den i en beholder og stilles i køleskabet. Den bliver tykkere, når den står i køleskabet.
  • Den holder mindst en uge i køleskabet.

Filed Under: Alle opskrifter, Dressing & dip, Søde sager Tagged With: karamelsauce, lækkert, saltet, Vegansk

Previous Post: « Bananbrød med chokoladestykker
Next Post: Fritter af søde kartofler »

Reader Interactions

Comments

  1. Claus

    10. november 2019 at 21:41

    5 stars
    Fantastisk velsmagende, jeg bruger den på min smoothie bowl, hver morgen.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primary Sidebar

Velkommen til vores veganske univers, hvor god samvittighed, nydelse og balance er i fokus. Vi hedder Emma Sofie og Laura og er et søskendepar fra København på hhv. 23 år og 20 år. Vi har en stor passion for den veganske livsstil og madlavning og ønsker gennem denne blog at vise jer, hvor ekstremt nemt og lækkert det er at leve på denne måde samtidig med, at man gør noget godt for sig selv og sine omgivelser. Her deler vi opskrifter, guides samt øjeblikke fra ugerne der går. Læs mere →

Copyright © 2021 Mad med god samvittighed on the Foodie Pro Theme