• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Mad med god samvittighed

  • Velkommen!
  • Opskriftindeks
  • Hjem
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Instagram
    • YouTube
Du er her: Hjem » Alle opskrifter » Ovnbagte gulerødder og sød kartoffel med tahindressing og hasselnødder

Ovnbagte gulerødder og sød kartoffel med tahindressing og hasselnødder

8. august 2021 Leave a Comment

Vores yndlings tilbehør, til blandt andet linsedeller, er for tiden disse bagte rodfrugter. Lige inden de er klar til at blive serveret, toppes de med tahindressing og ristede hasselnødder.

Gulerødder og sød kartoffel vendes i en blanding af lys sirup, olie, krydderier og salt, hvorefter det skal en tur i ovnen. Lige inden de er færdige, hældes tahindressing og ristede hasselnødder ovenpå, og så skal det stå fem minutter i eftervarmen i ovnen. Sirup gør gulerødder og sød kartoffel karamelliseret og bidrager med en sød smag, der står i perfekt kontrast til den lidt bitre smag fra tahinen.

I lang tid har jeg kun lavet denne opskrift med gulerødder, men jeg savnede et lidt blødere bid, end hvad gulerødder har, og prøvede så med sød kartoffel og oh my – det fungerer så godt i samspil med gulerødderne.

Opskriften rækker til cirka to personer afhængigt at hvad, man spiser til.

Udskriv Pin

Ovnbagte gulerødder og sød kartoffel med tahindressing og hasselnødder

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 300 g. gulerødder målt efter de er renset og skåret i mindre stykker
  • 200 g. sød kartoffel målt efter den er renset og skåret i mindre stykker
  • 40 g. lys sirup
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. vand
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. hvidløgspulver
  • 1/2 tsk. cayennepeber eller lidt chili
  • 1-2 tsk. salt

Tahindressing:

  • 2-3 spsk. tahin
  • ca. 4 spsk. vand

Andet:

  • Ca. 1 dl hakkede, ristede og eventuelt afskallede hasselnødder

Sådan gør du

  • forvarm ovnen til 200 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  • Skær gulerødder ud i mindre stykker. Jeg kan bedst lide at skære dem diagonalt, så de bliver mellemtykke ovale stykker. Skær også sød kartoffel i mindre stykker.
  • Rør sirup, olie, vand, krydderier og salt sammen. Bland det sammen med gulerødder og sød kartoffel i en stor skål. Når det er godt blandet sammen, fordeles det ud på en bageplade. Der vil nok være noget væske tilbage i skålen, du blot kan hælde udover gulerødder og sød kartoffel. Sæt det ind i ovnen.
  • Det skal have cirka 45 minutter i ovnen. Rør i det undervejs.
  • Imens det er i ovnen, røres dressingen sammen. Det gøres helt simpelt ved at røre tahin sammen med vand. Vand tilsættet lidt af gangen, indtil tahinen er flydende, men ikke for tynd. Stil den på køl indtil den skal bruges.
  • Når det ser ud til snart at være færdigt (cirka efter 35-40 minutter afhængigt at ovnen), fordeles hakkede hasselnødder udover bagepladen samt tahindressingen. Sluk for ovnen og lad det stå i eftervarmen i 5 minutter. Top også gerne med lidt ekstra salt.
  • Spis det som tilbehør eller som et komponent til andre små retter. Velbekomme.

Filed Under: Alle opskrifter, Mindre retter, Opskriftindeks Tagged With: Glutenfri, tahin, tilbehør

Previous Post: « Veganske linsedeller
Next Post: Barbecue bøffer »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primary Sidebar

Velkommen til mit plantebaserede univers, hvor god samvittighed, nydelse og balance er i fokus. Jeg hedder Laura, er 22 år og bosat i København. Jeg har en stor passion for plantebaseret madlavning og ønsker gennem denne blog at vise dig, hvor nemt og lækkert det kan være  samtidig med, at man gør noget godt for sig selv og sine omgivelser.

Læs mere.

Copyright © 2023 Mad med god samvittighed on the Foodie Pro Theme