• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Mad med god samvittighed

  • Hjem
  • Opskriftindeks
  • Anbefalinger
  • Ugen der gik
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Instagram
    • YouTube
Du er her: Hjem » Alle opskrifter » Snickers is – uden raffineret sukker

Snickers is – uden raffineret sukker

31. august 2020 Leave a Comment

Tilbage i januar kreerede vi en opskrift på snickers bidder, der – som nævnt i opskriften – er magiske. De kræver nemlig få ingredienser og så er de lette at bikse sammen. Disse snickers is er inspirerede af den opskrift. Disse har blot ét ekstra lag.

Is året rundt?

Det er ved at være efterår, men det betyder bestemt ikke, at vi ikke skal nyde en is en gang imellem… Vi er måske lidt atypiske, men vi spiser også gerne risengrød om sommeren og drikker iskaffe om vinteren. Andre, der er på samme måde som os?

Tilbage til isene.. De har fem lækre lag og består af 11 simple ingredienser. What’s not to like?

Disse snickers is er

  • fulde af smag
  • lavet af simple ingredienser
  • mættende
  • perfekte som dessert eller snack

Så hop I køkkenet og tilbered disse smagfulde snickers is. De er dog først klar i morgen, men det vil nok være det, du fortryder mindst, at du gjorde i dag. I morgen fortryder du måske, at du har spist det hele på én gang – vi forstår dig godt!

Hvis du laver denne opskrift, må du meget gerne dele det med os på instagram, hvor vi hedder @madmedgodsamvittighed.

Udskriv Pin

Snickers is – uden raffineret sukker

Forb. tid 8 timer 20 minutter
Tilb. tid 5 timer
Samlet tid 13 timer 20 minutter
Antal 6 barer

Ingredienser

Bund:

  • 1 dl usødet peanut butter
  • 2 spsk. kokosfibermel
  • 2 spsk. ahorn sirup

Is:

  • 1 dl cashewnødder
  • 2 spsk. fuldfed kokosmælk
  • 1 spsk. ahorn sirup

Karamel:

  • 10 friske dadler
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. vaniljepulver

Chokolade:

  • 50 g. mørk chokolade 75%
  • 2 tsk. kokosolie

Andet:

  • 2 håndfulde saltede peanuts

Sådan gør du

  • Dagen inden, lægges cashewnødder i blød i vand (helst 6-8 timer).
  • Næste dag blandes peanutbutter, kokosfibermel og ahornsirup sammen i en skål. Herefter tages det over i en form beklædt med bagepapir, der er 15×10 cm. Mas det godt ned i formen. Bunden skal være helt glat.
  • Blend cashewnødder, kokosmælk og ahorn sirup sammen i en minihakker til en ensartet konsistens. Hæld det på bunden og fordel det jævnt. Stil det i fryseren i 2-3 timer. Lagene skal nemlig være helt frosne.
  • Tag stenene ud af dadlerne og mos dem med en gaffel i en skål. Tilsæt vand og vaniljepulver. Mas det godt sammen indtil der ikke er nogle klumper. Fordel dadelmassen på isen og herefter peanuts. Pres dem lidt ned så de sidder fast i karamellen. Stil det i fryseren i 1 time.
  • Smelt chokolade sammen med kokosolie over et vandbad og hæld det herefter over snickers isen. Stil det i fryseren i minimum 15 minutter inden den skæres ud i 6 lange barer og spises. Spis dem 5-10 minutter efter du har taget dem ud af fryseren.

Filed Under: Alle opskrifter, Søde sager

Previous Post: « Vegansk lasagne
Next Post: Moussaka »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primary Sidebar

Velkommen til vores veganske univers, hvor god samvittighed, nydelse og balance er i fokus. Vi hedder Emma Sofie og Laura og er et søskendepar fra København på hhv. 23 år og 20 år. Vi har en stor passion for den veganske livsstil og madlavning og ønsker gennem denne blog at vise jer, hvor ekstremt nemt og lækkert det er at leve på denne måde samtidig med, at man gør noget godt for sig selv og sine omgivelser. Her deler vi opskrifter, guides samt øjeblikke fra ugerne der går. Læs mere →

Copyright © 2021 Mad med god samvittighed on the Foodie Pro Theme