• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Mad med god samvittighed

  • Hjem
  • Opskriftindeks
  • Anbefalinger
  • Ugen der gik
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Instagram
    • YouTube
Du er her: Hjem » Alle opskrifter » Mac no cheese

Mac no cheese

5. maj 2020 Leave a Comment

Amerikansk comfort food

Mac and cheese er og bliver den ultimative amerikanske comfort food. Det er ikke ligefrem den ret man spiser mest i Danmark, men godt smager det altså! Det er faktisk sjældent, vi spiser retter med oprindelse fra Danmark. Vi elsker nemlig at blive inspireret af alle verdens køkkener.

Vi har faktisk kun smagt mac and cheese få gange i USA før vi begyndte at spise vegansk, men vi var vilde med det, selvom det var meget tungt og fedtet. Denne version er meget sundere, men mindst ligeså god efter vores mening. Den er lavet på grøntsager, som altid er mulige at få fat på her i Danmark. Retten er ultra cremet (virkelig!) og smagfuld og man skulle tro, der var ost i. Derudover tager den ikke mere end 30 minutter at bikse sammen!

Retten smager vildt godt i sig selv, men passer også perfekt til ovnbagte grøntsager, salat eller hvad du ellers kan finde på. Vi har også en opskrift på bagt mac and cheese, som også smager helt fantastisk. Prøv den her: Bagt mac and cheese – den ultimative comfort food.

Hvis du prøver denne ret, så del det endelig med os på instagram: @madmedgodsamvittighed

Udskriv Pin

Mac no cheese

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 6 mellemstore kartofler
  • 1 mellemstor gulerod
  • 1 lille rødløg
  • 8 spsk. gærflager
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. revet muskatnød
  • 0,5 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. sød sennep
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. smørbar
  • 1 spsk. citronsaft
  • 0,5-1 dl. kokosmælk eller usødet plantemælk
  • lidt af kogevandet fra grøntsagerne

Andet

  • Din favorit pasta

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og guleroden og skær kartoflerne i både og guleroden i små stykker. Skræl løget og skær det i både. Kog det i en gryde, indtil du kan stikke en gaffel igennem grøntsagerne. Det tager cirka 10 minutter.
  • Når grøntsagerne har kogt færdigt, tilsættes de i en god blender sammen med alle de resterende ingredienser. Blend det hele god sammen, indtil du opnår en super cremet konsistens uden nogle klumper.
  • Kog din favoritpasta, som anvist på pakken. Når pastaen er kogt færdig, drænes det for vand og saucen tilsættes og blandes godt sammen med pastaen. Varm retten op igen på lav varme. Smag evt. til før du serverer retten. Velbekomme!

Filed Under: Alle opskrifter, Opskriftindeks, Store måltider Tagged With: cremet, lækkert, macandcheese, pasta, Plantebaseret, smagfuldt, Vegansk

Previous Post: « Chunky granola med peanut butter, chokolade, rosiner og kokos
Next Post: Karamel slices »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Primary Sidebar

Velkommen til vores veganske univers, hvor god samvittighed, nydelse og balance er i fokus. Vi hedder Emma Sofie og Laura og er et søskendepar fra København på hhv. 23 år og 20 år. Vi har en stor passion for den veganske livsstil og madlavning og ønsker gennem denne blog at vise jer, hvor ekstremt nemt og lækkert det er at leve på denne måde samtidig med, at man gør noget godt for sig selv og sine omgivelser. Her deler vi opskrifter, guides samt øjeblikke fra ugerne der går. Læs mere →

Copyright © 2021 Mad med god samvittighed on the Foodie Pro Theme